Mijjieh barkebe stilleminie reerenasseste, men sveeki mijjen barkoe ryöktesth åålmegidie. Dan sijjeste mijjieh sijjie gusnie maahtoeh jïh ektiebarkoem tjöönghkedh vuesiehtimmien gaavhtan regijovnide, laantedigkide jïh tjïeltide, leeneståvrojde jïh ïedtjeorganisasjovnide dej barkojne.

Buerie healsoe vihkielommes jieleminie jeenjemes almetjidie. Guhkiem lea almetji healsoe Sveerjesne buarani. Medtiejielemegåhkoe jeanene jïh aaj mubpieh væhtah vuesiehtieh healsoe buarane. Ellies mijjieh buerebe jielebe, men dah joekehts dej dåehkiej gaskem mij nuekemes jïh bööremes healsojne stuaranieh.

Stoerre laavenjasse mijjese lea dan gaavhtan dah vihkielommes åålmegehealsoegyhtjelasside prioriteradidh jïh meatan årrodh dah heerremigujmie loevenidh mah gååvnesieh guktie ellies åålmege buerie jïh seammavyörtegs healsoem utnieh.

Daate leah naan daejstie åålmegehealsoegyhtjelassijste mejgujmie barkebe

  • Alkohole, narkotika, dopeme, dågkah jïh spïelh beetnegigujmie
    Vihkeles ulmie mijjien barkose lea nåhtoem dågkeste jïh skaarah alkoholeste unniedidh. Mijjieh aaj barkebe narkotika- jïh dopemefrijjes siebriedahken åvteste jïh aaj spïelemiedtemem unniedidh.
  • Psykiske healsoe jïh byjjenimmietsiehkieh
    Mijjieh barkebe psykijen ov-healsoem jïh jïjtjebovvemem heerredidh abpe åålmegisnie, jïh sjïere fokuse maanide jïh noeride. Mijjieh aaj barkebe seamma reaktah jïh nuepieh gaajhkide seamma saaht seksuellen jïh tjoeleidentiteete.
  • Sexuellen healsoe
    Mijjieh heerreden barkojde aktanibie jïh fulkebe hiv:en jïh jeatjah seksuellen skïemtjelassi vööste.
  • Fysisken byjrese
    Mijjen stilleme lea healsoeaajhtoeh byjresisnie aajhtsedh, heerredidh jïh gïetedidh.
  • Suetievaarjelimmie jïh suetiedihks skïemtjelassh
    Mijjen dïedte åålmegen vaarjelimmieh suetiedihks skïemtjelassi vööste jïh iktesh evtiedimmiem goerehtidh infeksjovneskïemtjelasside dovne nasjovnesne jïh internasjonalesne. Mijjieh mijjen laboratorijinie analyseradibie jïh ryöjredibie pryövenassh goerehtidh sjïere suetiedihks skïemtjelasside abpe dygnem.
  • Vaccinasjovnh
    Mijjieh rekommendasjovneh vedtebe reerenassese mah vaccinasjovnh edtjieh meatan årrodh dejnie nasjovnellen vaccinasjovnsprogrammine. Dan gaavhtan vihkeles daaletjen programmide vuartasjidh jis tjoerebe dejtie jeatjahtehtedh.
  • Antibiotikaresistense
    Bakterierh mah resistensem evtiedamme antibiotikan vööste lea dåeriesmoere. Mijjieh maahtoem aktanibie jïh juekebe dovne hokside jïh åålmegidie maam maahta darjodh guktie aajhtemem unniedidh. Aaj vihkeles heerredidh skïemtjijh hoksesne suetiem åadtjoeh.

Åenhks faaktah Folkhälsomyndigheten bïjre

  • Folkhälsomyndigheten tsïengelen 1.b. 2014 tseegkisovvi.
  • Daam gååvnese dovne Solnesne jïh Staaresne.
  • Mijjieh medtie 500 barkijh.
  • Åejvieladtje Socialdepartementen nuelesne.

Gaskesadth

Privatealmetjh beagkohte 1177 Vårdguiden:se rååresjimmiej jïh viehkien åvteste jallh lihkemes hoksejarngese, infeksjovneklinihkese jallh vaccinasjovnedåastovasse medisijnen vuarjasjimmiem.

  • Telefone
    010-205 20 00
  • E-påaste
    info@folkhalsomyndigheten.se
  • Påasteadressh
    Folkhälsomyndigheten, 171 82 Solna
    Folkhälsomyndigheten, Box 505, 831 26 Östersund
  • Guessieadressh
    Nobels väg 18, Solna
    Forskarens väg 3, Östersund